Autoløn-funktionen i Danløn gør det muligt for dig at slå automatisk godkendelse af løn til.
Det betyder, at du ikke behøver bekymre dig om deadlines eller huske at skulle logge ind i Danløn og godkende hver lønperiode manuelt.
Du kan slå Autoløn til for lønperiodetyperne 14-dags, Måned forud og Måned bagud.
Sådan gør du
Vælg menuen Løn, Lønafregning, Næste lønafregning og klik på knappen Aktivér i afsnittet Automatisk godkendelse af løn.
Læs vilkårene for automatisk godkendelse af løn, og marker for at de er læst og accepteret.
Vælg Påmindelse via E-mail eller SMS, og vælg Påmindelsestid. Marker for påmindelse til kontaktmail for Danløn kontoen, og/eller tilføj andre mailadresser der skal påmindes. Flere mails adskilles med semikolon.
Påmindelser sendes før afregning, ved gennemførelse og hvis Autoløn ikke kan gennemføres.
Indtast Adgangs- eller Underskriftskode, afhængig af hvad du godkender med.
Afslut med klik på Aktivér. Autoløn er nu slået til for kommende lønafregninger.
Er der feriedage, feriefridage, sygedage, bonus, fratrædelser med videre, så husk altid at få det registreret i Danløn inden den automatiske godkendelse af løn kører.
Ønsker du i en periode ikke at have Automatisk godkendelse af løn slået til, så klik på knappen Deaktivér, og så skal alle lønkørsler igen godkendes manuelt.
I menuen Løn, Lønafregning og Tidligere lønafregninger vil det fremgå om afregning er godkendt Manuelt, via Godkender-funktionen eller Automatisk. Godkender-bruger(e) vil stå i parentes.
Såfremt Autoløn af en eller anden grund ikke kan gennemføres, så får du besked på mail eller SMS om årsagen, og kan nå at rette eventuelle fejl.
Autoløn gennemføres kl. 10, to bankdage før dispositionsdatoen.
Når lønnen er kørt ændres lønperiode og dispositionsdato for næste lønafregning automatisk til kommende lønperiode.
Selvom Autoløn er slået til, kan du altid selv godkende lønnen manuelt.
For at Autoløn kan gennemføres skal der være en gyldig Overførselsserviceaftale, eller klip til rådighed.
Autoløn-funktionen pauses imens Tilbagefør- eller Ekstra lønafregning-funktionerne er igangsat.