Du finder menupunktet i menuen Løn, Betalinger.
I dette billede kan du se alle dine kvitteringer fra Overførselsservice. De vises i datorækkefølge med den nyeste først. Kvitteringerne vises typisk dagen før dispositionsdatoen. En samlet oversigt over betalinger finder du i menuen Betalingsoversigt.
Når Danløn sender et beløb til betaling, sker det via Overførselsservice, som så behandler betalingen, og ekspederer den videre til virksomhedens bank. Næste trin er at banken trækker pengene og overfører dem til modtageren (medarbejderen, SKAT osv.).
Hvis Overførselsservice finder noget galt i overførslen - det kan være en fejl i et bankkontonummer for en medarbejder - vil det fremgå af denne side. Virksomheden må da selv sørge for at overføre pengene til medarbejderen.
Hvis et beløb ikke er hævet på bankkontoen, selvom du kan se en kvittering på siden, skal du kontakte banken om årsagen til den manglende overførsel. Danløn sender ikke afviste overførsler igen. Virksomheden må selv sørge for at overføre afviste beløb til modtagerens konto.
Eventuelle fejl pga. af dobbeltindlæsning eller fejl i registreringsnummer eller bankkontonummer vil udløse en e-mail og meddelelse til Danløn-kontoen.
Du kan få oversigten i en udskriftsvenlig form ved at klikke på Vis pdf-knappen.
Se evt. også: Tekster på kontoudtog