Du finder menupunktet i menuen Virksomhed.
Her kan du skrive den tekst som du ønsker anvendt for løntyperne Timeløn, Overtidstillæg, Faste tillæg, Periodiske tillæg, Faste fradrag, Periodiske fradrag, Fritvalgsordning og Tillæg, ej ferieberettiget.
Teksterne kan maksimalt være på 30 tegn.
Hvis de standard fem løntyper for Timeløn og Overtidstillæg ikke er nok, kan du tilføje nye (op til 70). Du har også mulighed for at angive en standard sats for disse løntyper og altså på den måde styre satserne centralt. Du kan stadig selvfølgelig styre de enkelte medarbejderes satser i menuen Løn, Lønberegning, Timeløn m.m..
Du kan også her tilføje flere Tillæg, ej ferieberettiget (op til 10).
Hvis virksomheden skal indberette lønstatistik til Dansk Arbejdsgiverforening (DA), så kan man angive de relevante koder i felterne DA kode. Koden, der er på 4 cifre, skal kun indberettes hvis din virksomhed er medlem af:
DA kode kan være følgende:
0035 (Genetillæg ekskl. Overtidstillæg)
0332 (Uregelmæssige betalinger: Efterregulering af løn)
0432 (Uregelmæssige betalinger: Andet)
2010 (Akkordarbejde)
2020 (Timelønsarbejde)
F.eks. er koden for genetillæg 0035. Hvis du skal udbetale tillæg der falder under DA's definition af genetillæg, kan du omdøbe et af felterne til Genetillæg og angive 0035 i DA kode. På den måde sikrer du at indberetningen til DA af genetillæg bliver korrekt.
Øvrige koder, der også er på 4 cifre, skal man i givet fald have oplyst af DA.