Du finder feltet i menuen Virksomhed, Godkendere.
Feltet vises kun hvis der er oprettet mere end én godkender.
Her angives om alle de godkendere der er oprettet skal godkende en lønafregning eller om det er nok med godkendelse fra én af dem.
Hvis du sætter en markering i feltet vil alle de godkendere der er oprettet skulle godkende lønafregningen for at den gennemføres.
Hvis feltet ingen markering har når lønafregningen sendes til godkendelse, vil den første af godkenderne der godkender få lønkørslen gennemført. De andre godkendere der efterfølgende forsøger at logge ind, vil få at vide at lønkørslen allerede er gennemført.