Du finder feltet i menuen Løn, Lønberegning, Afspadsering og flex.
Feltet kan anvendes på to måder:
- Hvis du udfylder Planlagt flextid, så skal du i Faktisk flextid angive den faktiske arbejdstid inkl. ferie, sygdom, etc. sådan at de tæller med i det samlede regnskab for perioden. Hvis der f.eks. i Planlagt flextid er angivet 130 timer og medarbejderen i perioden arbejder 2 timer ekstra, skal du i Faktisk flextid indtaste 132 timer. Der vil så på lønsedlen stå at medarbejder har 2 flextimer til gode.
- Du kan også undlade at udfylde Planlagt flextid. I så fald skal du i Faktisk flextid notere den afvigelse der er fra den normale arbejdstid. Eksempel: Hvis medarbejderen arbejder 3 timer mindre end normalt, indtaster du -3 og tilsvarende positivt tal hvis medarbejderen har flere timer end normalt.
I Danløn-appen kan medarbejdere bruge registreringstypen Flextid til at registrere Faktisk flextid.
Se evt. også: Afspadsering og flex
Tastes i vindue | Afspadsering og flex |
Mulige værdier | Timer |
Indgår i AM-indkomst | Nej |
Indgår i bidragsfri | Nej |
Indgår i ferieberettiget løn | Nej |
Indgår i ATP-grundlag | Nej |
Udbetales/trækkes | Ingen mening |
Værdi efter afregning | Timer nulstilles |
Oplyses til eIndkomst | Nej |