Du vælger pensionsinstitut i menuen Løn > Lønberegning > AM-pension.
Arbejdsmarkedspension (AM-pension) er en pensionsordning der er indført i de fleste overenskomster. Ordningen omfatter både lønmodtager- og arbejdsgiverbidrag. Bidraget oplyses normalt som en procentsats.
Pensionsgrundlag for arbejdsmarkedspensioner er fastsat udfra overenskomsterne.
I bidragsfelterne (Egen %, Egen frivillig %, Firma %, Eget beløb og Firma beløb) skal der være indtastet mindst én værdi, hvis du har valgt et pensionsinstitut. Feltet Egen frivillig % bør kun udfyldes hvis medarbejder ønsker at indbetale en %-sats udover hvad der er angivet i Egen %.
Normalt oplyses bidraget i %-satsfelterne, men beløbsfelterne kan også udfyldes hvis der ønskes et supplerende fast bidrag. Desuden kan beløbsfelterne udfyldes hvis der er tale om rettelser (positive eller negative). HUSK i så fald at slette beløbet efter lønnen er kørt.
Beløbsfelterne på siden Medarbejder, Generelt kan ikke indholde negative tal.
Desuden kan der være tilknyttet en gruppelivspræmie til AM-pensionen. Denne præmie taster du i feltet Gruppelivspræmie. Hvis du sætter en markering i feltet Præmien skal beskattes vil medarbejderen blive beskattet af gruppelivspræmien, dvs. den lægges til AM-indkomsten. Markeres feltet Præmien er inkluderet i pensionsbidrag vil gruppelivspræmien være en del af AM-pensionen der beregnes udfra procentsatserne.
Se også:
Pensionsinstitutter, AM-pension.
Tastes i vindue | AM-pension |
Mulige værdier | Pensionsinstitut,%sats og beløb |
Indgår i AM-indkomst | Ja, medarbejderens bidrag |
Indgår i bidragsfri | Nej |
Indgår i ferieberettiget løn | Nej |
Indgår i ATP-grundlag | Nej |
Udbetales/trækkes | Medarbejderens bidrag trækkes |
Værdi efter afregning | Uændret |
Oplyses til eIndkomst | Ja i felt 0147 (medarbejderandel) og 0148 (arbejdsgiverandel) |