Du finder menupunktet i menuen Medarbejder.
Hvis du har aftalt med en medarbejder at f.eks. vedkommendes Grundløn skal stige om to måneder, kan du lægge denne planlagte ændring ind nu, så du ikke har glemt den, når den skal træde i kraft. Tilsvarende kan du gøre med Pension og AM-pension.
For at oprette en planlagt ændring, trykker du på knappen Planlæg ændring nederst i skærmbilledet.
Her kan du vælge den eller de medarbejder(e) ændringen skal gælde for - og hvilken dato den skal gælde fra. Dernæst vælger du hvilket felt ændringen skal gælde for, og endelig har du mulighed for at indtaste en note - f.eks.: Aftalt at pensionen gælder fra september.
Når du har gemt ændringen, kommer du tilbage til skærmbilledet Planlagte ændringer oversigt. Her vises en oversigt over de planlagte ændringer som du eller dine kollegaer har oprettet. Du kan vælge at redigere eller slette de planlagte ændringer og eventuelle historiske ændringer har du også mulighed for at få et overblik over ved tryk på knappen Vis historik.
De planlagte ændringer træder automatisk i kraft når datoen for ændringen indgår i den aktuelle lønperiode.