Du finder feltet i menuen Medarbejder, Ferie og SH.
Her kan du registrere hvor mange omsorgsdage medarbejderen skal have til rådighed om året. Nye dage tildeles på den dato der står til højre i feltet Tildel nye pr. - standarden er 1. maj.
Hvis feltet udfyldes ved oprettelse af medarbejderen, tildeles dagene med det samme, også selvom der endnu ikke er kørt løn.
I Danløn er det ikke muligt at optjene omsorgsdage automatisk. Men hvis en medarbejder f.eks. skal optjene 5 omsorgsdage om året, svarende til 0,42 dage pr. måned, udfylder du feltet med 0,42 og ved efterfølgende lønkørsler bruger du Masseopdatering til tildeling før hver månedlige lønkørsel.
Du registrerer afholdelse og evt. udbetaling af omsorgsdage i feltet Omsorgsdage udbetalt i menuen Løn, Lønberegning, Andet fravær.