Ferieregnskab i dage eller timer

Du finder feltet i menuen Medarbejder, Ferie og SH.

Her kan du vælge om ferien skal afholdes i dage eller i timer. Det normale er dage. Kun såfremt medarbejderen er ansat under en overenskomst, der giver mulighed for at anvende afholdelse af ferie i timer, må du her vælge Timer.
Indberetning af ferie til eIndkomst (for timelønnede eller fratrædende funktionærer) sker altid i dage.

Hvis opsparingen skal ske i timer, forudsætter det, at du oplyser en gennemsnitlig daglig arbejdstid. Det gør du i feltet Timer pr. dag. Husk også at ændre tallet i feltet Ferie pr. år så det svarer til et timetal.

BEMÆRK: Antal feriedage/ferietimer pr. år samt gennemsnitlig daglig arbejdstid kan ikke ændres, når der er kørt løn for medarbejderen. Vær derfor omhyggelig med disse oplysninger INDEN du afregner den første lønperiode. Dog kan værdien ændres inden første lønkørsel i nyt ferieår (september).