FAQ - Betalinger

Bankdag

En bankdag er en ugedag hvor der kan udføres bankforretninger.

Hvis du i Danløn f.eks. overfører nettoløn via Overførselsservice, kan du i menuen Løn, Lønafregning, Næste lønafregning kun angive en Dispositionsdato der er en bankdag.

Alle hverdage er bankdage, med undtagelse af disse banklukkedage.

Vis mere

Tekster på kontoudtog

Danløn ville absolut foretrække hvis vi kunne bestemme, hvad der skulle stå på kontoudtoget fra banken. Men det er op til de fem bogføringscentraler som bankerne anvender, at afgøre teksten på kontoudtogene.

De fem bogføringscentraler er: BEC (Bankernes EDB Central), Bankdata, Danske Bank, Nordea og Netcompany Banking Services (tidligere SDC).

I nedenstående tabel kan du se betydningen af de forskellige koder. De vises også i menuen Løn, Betalinger, Overførselskvitteringer.

Postering

Tekst på kontoudtog

Nettoløn

Løn, Lønoverførsel eller blot Overførsel

Danløn faktura

Overførsel

Pension

INFO-OVF 6x100 *)

AM-pension

INFO-OVF 6x150

Feriepenge

INFO-OVF 6x400

Barselsordninger

INFO-OVF 6x800

SKAT

INFO-OVF 6x900


*) x er et tal mellem 0 og 9

Vis mere

Beløb der ikke overføres via Danløn

Følgende overføres IKKE af Danløn. Du får derfor et girokort til betaling af en eller flere af disse betalinger og du skal altså selv sørge for betalingen.

Du kan eventuelt få betalingen tilmeldt Betalingsservice via din bank, eller ved at klikke på linkene nederst på siden. Betalingen vil herefter blive opkrævet automatisk.

  • ATP-bidrag
  • Finansieringsbidrag til ATP (også kaldet FI bidrag)
  • AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring)
  • AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)

Se også:
Tilmeld ATP til Betalingsservice
Tilmeld Barsel.dk til Betalingsservice

Vis mere

Hvordan overføres betalinger i Danløn?

Danløn anvender Overførselsservice som formidler af alle indenlandske betalinger. Til dette formål skal der forefindes en aftale med Mastercard om Overførselsservice mellem virksomheden og dennes bank. På denne står Danløn som dataleverandør. Det vil sige, at Danløn har fået lov til, på virksomhedens vegne, at sende betalinger via Overførselsservice.

Nettoløn: Overføres til den bankkonto, der var indtastet på medarbejderen i menuen Medarbejder, Generelt på det tidspunkt, der blev kørt løn.

Pension 1 og 2: Overføres til den bankkonto der var indtastet på pensionsordningen i menuen Løn, Lønberegning, Pension på det tidspunkt der blev kørt løn.

Pension 3 og 4: Overføres til det valgte pensionsinstitut. PBS-nummer står i menuen Løn, Lønberegning, Pension i linjen under pensionsinstituttet.

AM-pension: Overføres til det valgte pensionsinstitut. PBS-nummer står i menuen Løn, Lønberegning, AM-pension i linjen under pensionsinstituttet.

Feriepenge: Feriepengemodtageren er valgt i menuen Medarbejder, Ferie og SH. FerieKonto overføres til PBS-nummer 02429535, 3F overføres til PBS-nummer 02740036, MFD til PBS-nummer 01237179-

A-skat og AM-bidrag: Overføres til SKATs PBS-nummer 01889311.

Barsel: DA Barsel overføres til PBS-nummer 04277694. Barsel.dk (for delvise medlemmer) overføres til PBS-nummer 04683226.

Se evt. også: Beløb der ikke overføres via Danløn

Vis mere

Bekræft antal klip

Du finder feltet i menuen Konto, Betaling for Danløn, Køb klip.

Når du køber klip, er det nødvendigt at bekræfte det antal du ønsker at købe så vi sikrer at du køber det antal klip du virkelig ønsker, hverken færre eller flere.

Ændring af betalingsfrist (A-skat og AM-bidrag)

Hvis du i dag betaler A-skat d. 10. i hver måned, men nu har fået brev fra SKAT om at det fremover (fra en given dato) skal overføres den sidste hverdag i hver måned, skal du læse videre her: Betalingsfrist til SKAT, ændres til fremrykket.

Hvis du i dag betaler A-skat den sidste hverdag i hver måned, men nu har fået brev fra SKAT om at det fremover (fra en given dato) skal overføres d. 10. i hver måned, skal du læse videre her: Betalingsfrist til SKAT, ændres til almindelig.

Vis mere

Når banken stopper en overførsel

Hvordan skal du overføre de betalinger der mangler?
Under Lønafregninger, vælger du i menuen til venstre Tidligere lønafregninger, og den periode det drejer sig om. Her kan du så vælge udskriften Betalingsliste.

  • Nettoløn: Overføres direkte til medarbejdernes konti.
  • Pension: Til bankkonti - overføres som nettolønnen, direkte til bankkontoen.
  • Pension: Til PBS-nr: Kontakt pensionsinstituttet og få vejledning i hvordan beløbet kan overføres.
  • A-skat: Kontakt SKAT og få hjælp til hvordan det overføres, eller benyt muligheden for at gemme en bankfil under Overfør til bank.
    Angivelsen til SKAT overføres via eIndkomst og vil derfor ikke være påvirket af bankens afvisning af betalingen.
  • Feriepenge til feriekasser: Kontakt feriekassen (ikke FerieKonto) og få vejledning i hvordan betalingen kan overføres. Se også udskriften Løbende ferieafregning under Ferie, for det pågældende kvartal.
  • Feriepenge til fratrådt: Kontakt feriekassen (ikke FerieKonto) og få vejledning i hvordan betalingen kan overføres. Se på medarbejderens lønseddel for at se feriepengefordelingen.
  • DA Barsel: Kontakt DA Barsel og få vejledning i hvordan det kan overføres. Se også udskriften Barselsliste.
Vis mere

Overførsel til en udenlandsk bank

Danløn anvender Overførselsservice til alle automatiske betainger, og her kan der alene overføres til og fra danske bankkonti.

Hvis medarbejderen er oprettet med udenlandske kontooplysninger, kan der altså ikke ske en automatisk lønoverførsel.

Du kan overføre løn via din netbank hvis din bank anvender et af de formater vi understøtter (se Bankformat).

Hvis du ønsker at overføre løn til en udenlandsk bankkonto via din netbank, er det nødvendigt at fremskaffe medarbejderens kontooplysninger. Du skal bruge en BIC (SWIFT) adresse og IBAN-nummer. Disse oplysninger indtaster du under Medarbejder, menupunkt Generelt. Bemærk at felterne Reg. nr. og Kontonummer skal være tomme.

Efter at lønafregningen er bogført, danner du en fil som kan indlæses i din netbank. Du kan læse mere om hvordan du overfører betalinger til din netbank ved at klikke på dette link: Overfør til bank.

Alle indberetninger til SKAT, ATP m.fl. sker uanset om lønnen overføres til en udenlandsk konto.

Vis mere

Betalingsfrist A-skat - Mindre privat virksomhed

Følgende betalingsfrister gælder for mindre private virksomheder.

Bagudlønnede:
For alle lønafregninger med dispositionsdato i en given måned overføres A-skat og AM-bidrag via Overførselsservice efter den 6. i den følgende måned.
Det er altså ekspeditionsdatoen til Overførselsservice og IKKE dispositionsdatoen.
Beløbet overføres til SKAT den 10. i den efterfølgende måned (hvis automatiske overførsler er slået til).
Det betyder, at du kan køre løn med en dispositionsdato, der er passeret, forudsat du ikke får overført løn/pension. A-skat vil blive betalt i overensstemmelse med de gældende forfaldsdatoer.
For at få lov til dette, skal du altså fjerne fluebenet under Virksomhed, Overførselsservice ud for feltet Løn og Pension. Du har frem til kl. 23:59 den 6. i den følgende måned når du vil køre løn med en dispositionsdato tilbage i tid.
Se også: Forfaldsdatoer.

Forudlønnede:
Her gælder de samme regler som for de bagudlønnede, dog er det lønperiodens slutdato i stedet for dispositionsdato, der er afgørende.

Vis mere

Betalingsfrist A-skat - Større privat virksomhed

A-skat samt AM-bidrag overføres til betaling den sidste bankdag i den måned lønnen er til disposition. Normalt samme dag som lønnen er til medarbejdernes disposition.
Se evt. også: Forfaldsdatoer

Betalingsfrist A-skat - Offentlig virksomhed

A-skat samt AM-bidrag for bagudlønnede overføres til betaling den sidste bankdag i den måned lønnen er til disposition. Normalt samme dag som lønnen er til medarbejdernes disposition.
For de forudlønnede medarbejdere overføres der til betaling den første bankdag i den måned som lønnen vedrører.

Se evt. også: Forfaldsdatoer