Nyt bankkontonummer for virksomheden

Hvis du skal skifte bankkontonummer på din Danløn-konto og/eller din virksomhed er det vigtigt at dette sker på det rette tidspunkt af hensyn til dine betalinger via Overførselsservice.

I tidsrummet fra du registrerer dit nye kontonummer og indtil ny aftale om Overførselsservice er godkendt, har du ikke en gyldig aftale og kan derfor ikke overføre betalinger.

Det bedste tidspunkt hvor du kan ændre kontooplysningerne i Danløn vil normalt være efter den sidste automatiske betaling som du ser i menuen Betalinger, Betalingsoversigt.

Du kan indgå en ny aftale om Overførselsservice eller redigere en eksisterende aftale her: Overførselsservice.
Du kan også direkte fra Danløn sende en ansøgning om oprettelse af en Overførselsserviceaftale, når du ændrer kontooplysningerne i menuen Konto, Betaling for Danløn.

BEMÆRK: Vær opmærksom på, at en ændring af kontooplysningerne i menuen Konto, Betaling for Danløn ikke også automatisk ændrer kontooplysningerne på virksomheden. Derfor skal du sikre dig, at kontooplysningerne i Virksomhed, Generelt også bliver ændret, hvis ændringen da også gælder her.