Hvordan rettes pensionen?

For både arbejdsmarkedspension og andre pensioner gælder det at korrektioner foretages via felterne Eget beløb og Firma beløb i menuen Løn, Lønberegning, Pension eller AM-pension.

Eksempel 1:
En medarbejder skulle have haft beregnet pension fra 1. maj men du fik først sat oplysningerne ind fra 1. juni, der mangler altså at blive trukket pension for maj måned. Dette retter du ved at beregne pensionsbeløbet, både medarbejder og firmadel, og sætte beløbene ind i Eget beløb hhv. Firma beløb. I næste lønafregning vil der altså blive trukket disse beløb ekstra.
BEMÆRK: Husk altid efter lønkørsel af næste lønperiode at slette disse faste beløb igen, så de ikke fortsat trækkes.

Eksempel 2:
En medarbejder fik fejlagtigt trukket pension i en eller flere lønperioder. Dette retter du ved at taste det beløb du vil trække i pensionen i hhv. Eget beløb og Firma beløb med minus foran.
BEMÆRK: Husk altid efter lønkørsel af næste lønperiode at slette disse faste beløb igen, så de ikke fortsat trækkes. Bemærk også at negative beløb ikke kan overføres via Overførselsservice. Det vil sige du skal huske at kontakte pensionsinstituttet for at få beløbet tilbagebetalt.
BEMÆRK: Husk at periodens pension ikke må blive negativ!