Oplys et beløb i menuen Løn, Lønberegning, Ferie og SH i feltet Ferietillæg som medarbejderen vil få udbetalt. Danløn vil give anmærkning i indtastningsbilledet, såfremt der indtastes et større udbetalingsbeløb end der er til rådighed, jævnfør beskrivelse for beregning af rådighedsbeløbet i Kollektiv udbetaling af ferietillæg. Udbetalingen vil dog blive gennemført.
Hvis forrige års opsparing endnu ikke er fuldt udbetalt, vil denne rest blive udbetalt INDEN der udbetales af sidste års opsparing, hvilket ses i menuen Medarbejder, Saldo ferie og SH i linjen Heraf udbetalt ferietillæg (Saldo, Ferie med løn) i respektive kolonner.
Udbetales mere end der er til rådighed, vil overskydende udbetaling opdateres under sidste år. Og vil dermed formindske rådighedsbeløbet for det kommende år, da det jo på udbetalingstidspunktet til næste år vil indgå i kolonne forrige år og dermed tælle med ved næste års beregning af rådighedsbeløbet, jævnfør ovenstående.
Skal der rettes i opsparingsbeløb eller udbetalte beløb, kan dette ske i menuen Løn, Lønberegning, Rettelser i relevante linjer og opsparingsår.