SH-begrebet er kun relevant i virksomheder, som er underlagt en overenskomst, eller har valgt at følge en sådan, og her har aftalt, at medarbejderne (timelønnede) skal have udbetalt et beløb på SøgneHelligdage (f.eks. skærtorsdag, langfredag etc.), hvor der normalt ikke arbejdes og hvor medarbejderne derfor ikke vil have nogen indtjening.
De mest almindelige regler for SH-betaling kan beskrives som følger:
Arbejdsgiveren skal i hver lønafregning henlægge et SH-opsparingsbeløb for medarbejderen. Opsparingsbeløbet beregnes med en overenkomstfastsat procentdel af den ferieberettigede løn.
Overenskomsten fastlægger, hvilke dage der er SH-dage med SH-udbetaling og den fastsætter også størrelsen af SH-portionen, som typisk kan være et fast beløb pr. SH-dag og samme beløb for alle. I mange overenskomster er det et krav, at medarbejderen skal have været på arbejde dagen før søgnehelligdagen for at SH-portionen kan blive udbetalt. SH-portionen udbetales sammen med lønnen for den lønperiode, hvori søgnehelligdagen ligger.
Det almindelige er, at opsparing sker i kalenderåret, at udbetaling sker i samme kalenderår i takt med de indtrufne søgnehelligdage og at et restbeløb ved årets slutning skal beskattes og lægges til feriepengene for det efterfølgende år.
I nogle overenskomster er det bestemt, at restbeløbet i stedet skal udbetales som et SH-overskud.
Klik her SH % hvis du vil vide, hvordan du opretter en SH-ordning i Danløn.