For at ændre ferieordning fra Løbende (feriekasse) til Ferie med løn, skal du gøre følgende, afhængig af situationen:
- Ved ændring i ansættelsesforhold fremadrettet
- Du indtaster fratrædelsesdato for dato hvor medarbejder ophører med den gamle ferieordning i feltet Fratrædelsesdato, og fjerner markering i feltet Aktiv på profilen.
- Kopier medarbejder til ny profil med ferieordning Ferie med løn, og anvend denne profil til fremtidige lønkørsler.
- Medarbejder lønafregnet med forkert ferieordning
- Nuværende profil nulstilles:
På profil med Løbende ferieordning tilbagefører du alle lønsedler for indeværende kalenderår, så du også får ført de beskattede feriepenge retur. Alle saldi skal gå i nul. På denne måde nulstilles indberetninger til eIndkomst, samt FerieKonto via eIndkomst.
Du skal sikre dig, at medarbejder ikke allerede har hævet de indberettede feriepenge.
Er det flere måneder der føres retur, vil saldo for indeværende måned blive negativ, og eIndkomst vil afvise indberetning. Afviste beløb må efterfølgende indberettes manuelt på eIndkomst. Se evt. mere i Tilbagefør en medarbejders løn (timelønnet). - Ny profil afregnes frem til nu:
Kopier medarbejder til ny profil med ferieordning Ferie med løn.
Afregn de tilbageførte lønsedler på den nye profil. Allerede udbetalt nettoløn angives under Periodiske fradrag, så nettoløn på lønseddel bliver 0.
Både tilbageførsler og nye lønsedler afregnes med seneste lønperiode.
Marker under Medarbejder, Aktiv/Inaktiv kun denne medarbejder og vælg Aktiver de valgte til en ekstra lønafregning (rettelser) og klik Udfør. Se mere herom i Kør løn for samme lønperiode flere gange.
Bemærk: Rettelser for foregående kalenderår, må foretages manuelt på eIndkomst.