Manglende skattekort på nyoprettet medarbejder

Fra det tidspunkt hvor du opretter en ny medarbejder i Danløn, og til Danløn modtager skattekortoplysningerne fra SKAT, kan der gå op til et døgn, men normalt vil der kun gå 1-2 timer.

De sidste dage før et månedsskift kan der dog gå længere end et døgn. Indtil Danløn modtager skattekortet vil medarbejderens eIndkomst status gå fra Ikke tilmeldt eIndkomst til Tilmelding sendt til eIndkomst. Efter et døgn (evt. længere), vil Danløn så modtage eSkattekortet, og du kan se dette i Medarbejder, Skattekort. Desuden vil medarbejderens eIndkomst status ændre sig til Tilmeldt.

Hvis du er nødt til at afregne lønnen, før der er modtaget eSkattekort, har du ikke andet valg end at afregne med 55% og intet fradrag. Dette er reglerne fra SKAT/eIndkomst.

Danløn vil indsende lønindberetningen til eIndkomst, på trods af den manglende tilmelding/modtagne skattekort. Desværre vil eIndkomst afvise indberetningen på grund af den manglende tilmelding. Og du skal derfor efterfølgende manuelt indberette for denne edarbejder til eIndkomst. Det anbefales derfor at man IKKE lønafregner medarbejdere der ikke er tilmeldt.