Hvis du har oprettet en medarbejder med et CPR-nummer som ikke findes i CPR-registeret, må du indsætte en fratrædelsesdato på medarbejderen med det forkerte CPR-nummer og standse fremtidige lønafregninger ved at fjerne markeringen ud for feltet Aktiv under Medarbejder, menupunkt Generelt.
Opret dernæst medarbejderen igen med det rigtige CPR-nummer og kør lønnen videre på den nye medarbejder uden at indsætte indkomst startsaldi.
For medarbejdere med ferieordning Løbende (eget) eller Ferie med løn er det relevant at indtaste feriesaldi under Medarbejder, Saldo ferie og SH inden den første lønafregning med det korrekte CPR-nummer. Specielt er det vigtigt, at indtaste indeværende års optjente feriedage.
Hvis man ikke indtaster de øvrige feriesaldooplysninger inden den første lønafregning, vil det efterfølgende kunne gøres i menuen Løn, Lønberegning, Rettelser i kolonnerne for de respektive optjeningsår.
Danløn har indberettet til eIndkomst for medarbejderen under det forkerte CPR-nummer. Men dette vil eIndkomst have afvist pga. fejlen i CPR-nummeret. Dette kan du se i menuen Virksomhed, Skattekortoversigt. Du må derfor selv sørge for at få indberettet tidligere afregningers oplysninger til eIndkomst på det rigtige CPR-nummer. Dette gøres på SKATs hjemmeside.
Kontakt evt. andre myndigheder, f.eks. pensionskasser og FerieKonto, hvis der er indberettet på forkert CPR-nummer til dem.