Hvis en medarbejders ferieordning skal ændres fra Ferie med løn til Løbende (feriekasse) skal medarbejderen fratrædes og oprettes på ny.
Klik her: Ferieafregning ved fratrædelse for at se hvorledes feriepengene afregnes ved fratrædelsen.
Derefter oprettes medarbejderen igen (evt. med samme medarbejdernummer) med en ansættelsesdato, der er datoen umiddelbart efter den før angivne fratrædelsesdato og nu med den rigtige ferieordning, Løbende (feriekasse).
Hvis medarbejderen er ansat i henhold til en overenskomst, som omfatter betaling på søgnehelligdage (SH-ordning), må det manglende SH-opsparingsbeløb beregnes manuelt og indtastes inden første lønkørsel under Medarbejder, Saldo Ferie og SH i feltet Opsparet under overskriften SH.
Hvis man ikke får SH-saldo indlagt inden første lønkørsel, kan den senere indtastes under Lønberegning, Rettelser i feltet SH-opsparing.