Du flytter saldoen fra SH-opsparingen til fritvalgsopsparingen på følgende måde:
Hvis du endnu ikke har oprettet fritvalgsordningen på din medarbejder gør du det under Medarbejder, Ferie og SH i felterne Fritvalgsordning og Fritvalgsordning %.
Start med at se på lønsedlen for næste periode UDEN at taste timer ind. På denne måde ser du hvad rest SH-saldoen er UDEN at der optjenes noget for næste periode.
Dette beløb taster du feltet Overfør SH-saldo til fritvalg i menuen Lønberegning, Rettelser. Beløbet tastes positivt. Kun hvis restsaldoen på SH er negativ skal du taste det med minus foran.
Indtast nu de timer m.m. som medarbejderen skal have for lønperioden. Se på lønsedlen hvad SH-saldoen er. Dette beløb taster du i minus i feltet SH-opsparing i menuen Lønberegning, Rettelser. Er restsaldoen på SH negativ, skal du dog taste det i plus. På denne måde går SH-saldoen i nul.
Efter at denne lønafregning er kørt skal du nulstille SH-procenten under Medarbejder, Ferie og SH, så der ikke fremover bliver optjent SH.