SKAT rykker for betaling

Der kan være flere årsager til, at du modtager en rykker fra SKAT. Enten drejer det sig om indberetningen til eIndkomst, eller også drejer det sig om betalingen.

Hvis det drejer sig om indberetningen til eIndkomst, så se her: SKAT rykker for indberetning til eIndkomst.

Hvis det drejer sig om betalingen:

  1. Først skal du være helt klar over hvilken måned, der er tale om. Det bør fremgå af brevet eller mailen, du har fået fra SKAT, men er du i tvivl skal du kontakte SKAT, så du er helt klar over hvilken måned, det er, de rykker for.
  2. Dernæst ser du på oversigten i Danløn under Afstemning, A-skat og AM-bidrag. Her finder du den pågældende måned og kan se hvilket beløb, der er tale om.

Du skal også være klar over at hvis virksomheden skylder moms, så vil en evt. A-skat og AM-bidragsbetaling være blevet brugt til at dække den skyldige moms først, og derfor vil virksomheden modtage rykker for manglende A-skat og AM-bidragsbetaling.