Hvis du har afregnet løn på en medarbejderprofil med ferieordningen Ingen, hvor medarbejder skulle have været oprettet med ferieordningen Løbende (feriekasse), så må du oprette en midlertidig profil med Ferie med løn og afregne manglende feriepenge i korrekte ferieår, inden du opretter den nye profil med 'Løbende (feriekasse)' som skal anvendes til at afregne løn korrekt fremadrettet.
SÅDAN GØR DU
- Gå til Medarbejder og Generelt og klik på 'Kopier medarbejder' og opret ny profil med ferieordningen 'Ferie med løn'. Indtast fratrædelsesdato modsvarende slutdato for kommende lønperiode. Fjern markering i 'Aktiv' på profilen med 'Ingen'.
- Gå til Medarbejder og Saldo ferie og SH og indtast startsaldo på 'Optjente dage', 'Ferieberettiget løn' og 'Feriepenge' under korrekte ferieår modsvarende manglende feriepenge fra profilen med 'Ingen' ferieordning.
- Gå til Medarbejder og Saldo indkomst og indtast startsaldo med beløb modsvarende profilen med 'Ingen' ferieordning, så medarbejder kan se fulde løn for året på 'Ferie med løn' lønseddel.
- Gå til Lønberegning og indtast løn for indeværende lønperiode på 'Ferie med løn' profilen. Denne profil medtages i den næste almindelig lønkørsel, så manglende feriepenge også beskattes og afregnes.
- Når lønafregning er godkendt, så gå til Medarbejder og Generelt og fjern markering i 'Aktiv' på 'Ferie med løn' profilen.
- Gå til Medarbejder og Generelt og klik på 'Kopier medarbejder' og opret ny profil med ferieordningen 'Løbende (feriekasse)'.
- Gå til Medarbejder og Saldo indkomst og indtast startsaldo med beløb modsvarende profilen med 'Ferie med løn' ferieordning.
Godkende alle fremtidige afregninger fra profilen med 'Løbende (feriekasse)' ferieordning.
LÆS MERE
Alle medarbejdere har jævnførende Ferieloven ret til ferieoptjening. Det gælder også vikarer, ungarbejdere, pensionister og udenlandske medarbejdere. Kun indehaver må oprettes med 'Ingen' ferieoptjening og undlade at optjene ferie.