Godkendelsesflow til lønkørsel

Med vores godkendelsesflow til lønkørsel er det muligt for dig at sende en lønafregning til godkendelse til en person som ikke har en Danløn-konto.
Hvis du normalt sender kladdelønsedler til en person (eller personer) der skal godkende en lønafregning inden du kører lønnen, så betyder Danløns godkendelsesflow til lønkørsel at du kan øge sikkerheden og lette administrationen.

Du kan se her hvordan en godkender oprettes: Godkendere

Når du har oprettet godkender(e), vil du i menuen Løn, Lønafregning efter du er gået videre til kontrol og videre til godkendelse, kunne se hvem der skal godkende lønnen. Her vil du også kunne skrive en besked (max. 255 tegn) inden du klikker på knappen Send til godkendelse.
Hvis du af en eller anden grund denne gang ikke skal sende lønafregningen til godkendelse (f.eks. hvis godkenderen er på ferie og har givet dig grønt lys til selv at godkende), kan du klikke på Omgå godkendere og gennemføre lønafregningen.

Godkenderen vil modtage en e-mail med besked om at der ligger en lønafregning til godkendelse. Mailen indeholder link til en Danløn-side hvor de kan se lønafregningen (inkl. kladdelønsedler - se nærmere her: Lønseddel) og hvor de så kan godkende eller afvise lønafregningen. Af mailen fremgår også hvornår deadline for godkendelse er.
Når brugeren klikker på linket vil vedkommende modtage en kode på SMS som bruges til at logge på Danløn med.
Hvis godkenderen afviser lønafregningen, har vedkommende mulighed for at skrive en begrundelse som du så vil modtage på e-mail. Herefter vil du kunne fortage de nødvendige rettelser og sende lønafregningen til godkendelse igen.

Når en lønafregning er sendt til godkendelse låses den. Dvs. at enhver efterfølgende ændring i f.eks. Lønberegning vil annullere den udsendte lønafregning og lønnen vil skulle sendes til godkendelse igen.

Når lønafegningen er godkendt, vil du i menuen Løn, Lønafregning, Tidligere lønafregninger kunne se hvornår den er godkendt og gennemført. Ligeledes sendes en e-mail til kontoejer om at lønkørslen er gennemført.