I Danløn har du mulighed for at oprette API-integration mellem Danløn og Microsoft Dynamics 365 Business Central (dog ikke on-premise løsninger), så du nemt kan overføre bogføringsposter fra Danløn efter hver lønafregning og derved undgå manuel bogføring.
BEMÆRK: For at kunne overføre postering fra Danløn til Business Central, skal du have administratorrettigheder i Business Central.
Sådan gør du
- I menuen Virksomhed, Generelt, vælger du Business Central i feltet Regnskabsprogram.
- Udfyld felterne Identifikation (dit Microsoft Entra lejer-ID) og Miljø og klik Forbind. Du får nu vist bekræftelse på at forbindelsen er oprettet.
Når du skal finde dit Microsoft Entra lejer-ID og miljø, skal du være logget ind i Microsoft Business Central. Klik på spørgsmålstegnet i øverste, højre hjørne, vælg Hjælp og support under Andre ressourcer. Her kopierer du værdien som består af en tal- og bogstavkombination ud for Microsoft Entra lejer-ID. Efter værdien finder du oplysning om miljø, som du skal indsætte i feltet Miljø i Danløn. - I menuen Virksomhed, Bogføringsgrupper er nu automatisk oprettet en ny bogføringsgruppe med navnet Business Central. Du bør kontrollere at kontonumre stemmer med dine kontonumre i Business Central.
- Vær opmærksom på, at kontotypen altid skal være finanskonto (General/Ledger). Benyttes bankkonti skal disse have en finanskonto tilknyttet. Alternativt kan man postere som skyldige poster, som man så manuelt skal modpostere ved betaling. Der skal gives adgang til direkte posteringer på kontoen.
- Anvender du Dimensionsværdier i Business Central, så kan du under Virksomhed og Dimensioner oprette den eller de dimensioner du måtte ønske.
- Gå til Medarbejder og Generelt og vælg ønsket Bogføringsgruppe på hver enkelt medarbejder. Eller benyt Masseopdatering til at opdatere bogføringsgruppen på medarbejderne.
- Når kommende lønafregning er godkendt, så kan den overføres til Business Central under Løn, Lønafregning og Overfør til regnskab. Her kan man også vælge at overførslen skal ske automatisk efter hver lønkørsel.
Se evt. også: Bogføringsgrupper