Store bededag blev ved lov i foråret 2023 afskaffet som helligdag.
I den forbindelse blev det også fastsat at funktionærer skulle kompenseres for tabet af en fridag. I Danløn er en funktionær defineret som en medarbejder der har ferieordningen Ferie med løn.
Relevante medarbejdere skal kompenseres med hvad der svarer til 0,45% af deres årsløn.
Hvordan er man nået frem til 0,45%? På et gennemsnitligt år er der 222 arbejdsdage, dvs. én ekstra arbejdsdag svarer til 1/222 = 0,45%
Lad os sige at en medarbejder i 2023 oppebar en årsløn på 360.000 kr. Årslønnen for 2024 skal altså alt andet lige være: 360.000 + (360.000/222) = 361.620 kr. Med andre ord: lønnen er steget med 0,45% som loven tilsiger.
Der har været misvisende informationer i omløb fra forskellige organisationer om at bl.a. arbejdsgivers bidrag til pension skulle indgå i grundlaget for beregning af kompensationen. Hvis dette var korrekt ville regnestykket for en medarbejder med en månedsløn på 30.000 kr. og 5% i arbejdsgiverbetalt pension (1.500 kr.), se sådan ud:
Fra og med 2024: (30.000 + 1.500) + 0.45% = 30.141,75 som giver en ny årsløn på 361.701 (og pension på 18.085,05)
Altså: Årslønnen er steget med 0.47% - som er i strid med lovens intension.
BEMÆRK: St. bededagskompensationen indgår selvfølgelig i grundlaget for en evt. pension, ganske som al anden løn.
Du vælger hvordan den relevante medarbejder skal kompenseres her: St. bededagskompensation
BEMÆRK: Nogle overenskomster giver mulighed for at i stedet for st. bededagskompensation på 0,45%, kan ferietillægget forhøjes med 0,55% - læg mærke til de forskellige procentsatser.
Desuden kan der ved nyansættelser eller lønforhandlinger aftales at st. bededagskompensationen er indregnet i lønnen. I disse tilfælde, skal du i feltet St. bededagskompensation, vælge Er indarbejdet i lønnen.
Se loven her:
Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag