Den nuværende ferielov trådte i kraft den 1. september 2020, hvor Samtidighedsferien blev introduceret.
Ferieoptjeningsåret starter den 1. september hvert år og løber til 31. august året efter. Det opkaldes efter årstallet på starttidspunktet.
Den optjente ferie kan afholdes fra optjeningsårets start og frem til december det følgende år, altså 16 måneder.
OVERFØR FERIEDAGE TIL NÆSTE FERIEÅR
Har en medarbejder ikke afholdt 5. ferieuge til og med den 31. december, giver Ferieloven mulighed for at medarbejderen kan overføre op til 5 ikke-afholdte feriedage udover 4 uger (den 5. ferieuge) til den nye Ferieafholdelsesperiode.
Det kræver bare, at I har indgået en skriftlig aftale om det, da hverken arbejdsgiver eller medarbejder kan gennemtvinge en overførsel.
Som arbejdsgiver kan du dog altid varsle ferie for en medarbejder. Restferie skal du varsle med en måned, så skal medarbejderen nå at afholde feriedagene til og med den 31. december, skal du altså varsle det senest ca. 20. november.
Har du ikke varslet ferie eller aftalt en overførsel af feriedagene, skal du udbetale feriepengene for de ikke-afholdte feriedage til medarbejderen.
Fik medarbejderen sidste år overført feriedage fra 5. ferieuge, må du overføre op til 10 ikke-afholdte feriedage i år. Ferieloven sætter ingen øvre grænse for, hvor mange gange en medarbejder må akkumulere ikke-afholdte feriedage. Det har I dog ret til som virksomhed, hvor I kan beslutte, at en medarbejder maksimalt kan overføre 10 ikke-afholdte feriedage pr. år.
Har en medarbejder været lovligt hindret i at afholde sin ferie på grund af egen sygdom, barsel, orlov og lignende, må du overføre op til 4 uger af de ikke-afholdte feriedage til det nye ferieår.
I så fald øger du blot antallet af feriedage til 20 i stedet for 5 ud for både Afholdte feriedage og Optjente feriedage
SÅDAN GØR DU
Se hvordan du gør det her: Restferie - overfør ferie eller udbetal feriepenge
LÆS MERE
Se den fulde lovtekst til ferieloven her.
Ferieloven kan, i modsætning til for eksempel Kildeskatteloven, afviges ved kollektive og individuelle aftaler, forudsat at medarbejderen ikke bliver ringere stillet end Ferielovens minimumskrav.
Dette bevirker, at der for visse fagområder kan være noget administrativt ekstraarbejde, idet de automatiske rutiner ikke kan anvendes i fuld udstrækning.
Når en medarbejder har været lønafregnet første gang, låses følgende felter for fremtidige ændringer:
Hensigten er at forhindre kludder i ferieregnskabet som følge af tilsigtede og utilsigtede ændringer i ferieregnskabet. Har en medarbejder forkerte ferieparametre, som ferieordning, procentsatser med mere, skal du oprette medarbejderen på ny med de korrekte data, og markere den tidligere medarbejderprofil som inaktiv.